Udbetaling af din godtgørelse

Dit tilgodehavende tilskrives din konto. Vi afregner dit tilgodehavende på månedsbasis, så snart din konto viser den krævede minimumssum. Minimumstilgodehavendets størrelse er afhængigt af den i kontoen valgte udbetalingsvaluta og oplyses her.

Vi beregner din salgsprovision for den foregående måned inden den femtende hverdag i udbetalingsmåneden. Alle den foregående måneds betalte og afsendte ordrer medregnes. Ordrer, som modtages efter den sidste dag i afregningsmåneden, kan muligvis ses i din statistik, men udbetales i henhold til udbetalingsrytmen først efterfølgende.

Når vi har udregnet din salgsprovision, udbetaler vi den inden for 15 hverdage. Overførslen til din bankkonto sker således inden for 15 hverdage efter afregningstidspunktet (afhængigt af din bank).

Du kan altid se dine salg af produkter og designs i partnerområdet under Statistik>Salg. Dine indtægter fra et salg kan du se 14 dage efter afsendelse af varen under Statistik>Tilgodehavende.

Eksempel på udbetaling

D. 28. juli, 30. juli og 1. august bliver der solgt produkter med dit design. De kan ses allerede inden afregningen af din juliprovision den 17. august under Statistik>Tilgodehavende. Ordren fra 28. juli får 31. juli status som "afsendt & betalt". Den tæller dermed med i salgsprovisionen for juli, der udbetales til dig i august. Ordrerne fra 30. juli og 1. august får først status som "afsendt og betalt" i august. De afregnes derfor med din august-provision og kommer til udbetaling i september.

Forudsætninger for udbetalingen af din godtgørelse

For at kunne udbetale din godtgørelse har vi brug for følgende oplysninger:


Din bopæl eller dit firma ligger ikke i Tyskland

Hvis du har bopæl uden for Tyskland, skal vi bruge dit navn, din adresse og dit skatteidentifikationsnummer for at kunne udbetale godtgørelse til dig. Hvis du er amerikansk statsborger, kan du oplyse enten dit Social Security Number (SSN), dit Employer’s Identification Number (EIN) eller dit Taxpayer’s Identification Number (TIN). Afhængigt af opholdsland kan der yderligere trækkes kildeskat af din godtgørelse på designprisen. Læse mere om skattereglerne i denne artikel.

Du har bopæl i Tyskland

Hvis du har bopæl i Tyskland, skal du ikke oplyse skatteidentifikationsnummer. Hvis du har oplyst korrekt navn og adresse, vil du modtage hele din godtgørelse. Har du ikke oplyst korrekt navn og adresse, er udbetaling desværre ikke mulig. I så tilfælde bedes du hurtigst muligt rette dine oplysninger. Tjek dine adresseoplysninger her.

Oplysninger vedrørende udbetalingsmulighederne SEPA og PayPal

I økonomiafsnittet finder du to udbetalingsmuligheder: SEPA-overførsel til en tysk eller europæisk girokonto eller PayPal-overførsel. Ved SEPA overfører vi udelukkende i valutaerne euro og GBP. Ved PayPal kan vi overføre i alle valutaer. Har du ikke en PayPal-konto, forbeholder vi os ret til at udbetale i euro. Deutsche Banks valutakurser er gældende ved omregning.

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Kontakt os